Få drømmejobbet inden for transport eller logistik
Trives du med mange forskellige arbejdsopgaver, og interesserer du dig for lager, logistik eller transport? Med et gaffeltruck certifikat er du godt stillet til at varetage mange forskellige arbejdsopgaver. Læs med her, og lær mere om gaffeltruck certifikat samt de jobs, hvor du kommer til at bruge det.
Tag gaffeltruckkursus på 1 uge
Du kan tage gaffeltruckcertifikat på blot én uge. Det kan du bl.a. læse mere om her https://www.eucsyd.dk/amu-efteruddannelse/kursusoversigt/lager-og-logistik/. Når du har gennemført forløbet, vil du bl.a. være i stand til at føre og betjene eldrevne og gas- eller dieseldrevne gaffeltrucks. Du vil også kunne betjene en gaffelstabler, og kende til alle de retningslinjer, der knytter sig til maskiner som denne.
Du vil få viden om sikkerhed og desuden være i stand til at foretage optimal stuvning, afsætning og optagning af gods i forskellige højder. Du vil kunne udføre de nødvendige eftersyn, som gaffeltruckføreren er ansvarlig for. Du vil endvidere lære at bruge din viden, når du til dagligt skal træffe beslutninger, der kan være forbundet med ricisi.
Hvor kan du bruge certifikatet?
Der findes mange jobs, bl.a. på lagre og i industriområder, hvor det er relevant at have gaffeltruckcertifikat. Har du tidligere erfaring fra en lignende stilling, eller kunne du tænke dig at tage en uddannelse inden for lager og logistik? I så fald findes der masser af muligheder for at uddanne dig på et kortere forløb, f.eks. 6 uger. På den tid vil du bl.a. få opbygget en forståelse af, hvordan et lager fungerer optimalt.
Lagerarbejde handler nemlig om meget mere, end blot at flytte rundt på gods. Det kræver at man har sans for orden, kan arbejde effektivt alene og sammen med andre, og at man forstår hvordan man får logistik og processer til at spille sammen. Er du praktisk anlagt, og vil du gerne have et job, hvor dagene ikke er ens? Så er en uddannelse inden for lager og logistik højst sandsynligt noget for dig.