Sådan finder du det rette undertøj i gave

06 April 2021 Maya Hindsberg

editorial

Lingeri er noget, de fleste kvinder elsker at få i gave og købe til sig selv. Det får en til at føle sig smuk, selvsikker og sexet. Derfor er det også et populært valg, når det kommer til gaver. Men hvordan finder man lige den rette størrelse? 

Det kan nemlig være ret så træls ikke lige at kende hendes størrelse, når man skal ud og købe undertøjet, og det er ofte ikke lige noget, man har overvejet er vigtigt at vide. Der er dog heldigvis en nem måde at gøre det let for sig selv på. Man kan kigge i mærkerne på kærestens eksisterende undertøj. Det er nemlig den nemmeste måde at finde den rigtige størrelse. Vær dog opmærksom på, at størrelser kan variere fra mærke til mærke.

Det er dog ikke altid muligt at tjekke mærkerne. De er nemlig små, og kan godt sidde og irritere kroppen, hvilket er grunden til at mange kvinder klipper mærkerne af, og så er der jo ikke noget at tjekke. Så er den bedste løsning at spørge henkastet, hvilken størrelse lingeri de bruger.

Hvilken stil skal du vælge?

Ud over størrelsen, så er det også vigtigt at tage højde for hvilken stil man skal vælge. Her er det igen en god plan at tage et kig i hendes skab, og finde ud af, hvad hun foretrækker at gå med. Det er nemlig den bedste måde at finde ud af, hvad hendes stil er. Elsker hun blonder? Er hun til enkle bh’er, sporty bh’er, push-ups, farver osv? Hvilke snit foretrækker hun? Kan hun godt lide, at der er bøjler i bh’en, eller foretrækker hun de formstøbte braletter? 

Der er nemlig noget ekstra romantisk og sødt ved, at du har taget dig tiden til at finde ud af, hvad hun ville blive glad for. Det viser nemlig interesse og omtanke.

More articles