Sådan reparerer du dit trægulv

17 May 2020 Camilla Skøtt

editorial

Har du et trægulv, der trænger til en kærlig hånd, så læs med her, hvor vi gennemgår de typiske skader på trægulve – og naturligvis også, hvad du kan gøre for at komme dem til livs.

Trægulve er populære i de danske hjem, og hvis du passer og plejer dem efter alle kunstens regler, kan de holde i mange år. Derfor er det også ualmindelig ærgerligt, hvis gulvet får en skade – men heldigvis er der mange ting, du selv kan ordne.

Gulvet knirker

En typisk “skade” på trægulve er, at de med tiden kommer til at knirke. Måske kun enkelte brædder men det er alligevel irriterende. Et knirkende bræt skyldes som regel, at der er opstået en svindrevne under brættet, så sømmet sidder løst. Det kan du ordne ved at sætte en skrue i modsat det oprindelige søm. 

Ridser og pletter

Med tiden vil dit trægulv uvægerligt få ridser, skrammer og sikkert også pletter, der ikke kan gå af. Her er der ikke andet at gøre end at finde gulvsliberen frem, så den gamle overfladebehandling slibes væk sammen med de overfladiske ridser. Kan du ikke klare arbejdet selv, kan du få hjælp fra en professionel gulvmand.

Fugtskader

En utæt potteplante eller dryppen fra radiatoren kan medføre fugtskader på dit gulv, og her er desværre ikke så mange muligheder at vælge mellem, når det skal ordnes. Du kan enten skifte den eller de brædder, den er gal med, eller du kan vælge at høvle hele gulvet ned, så skaderne elimineres.

Vælger du høvlen, er det vigtigt, at du får professionel hjælp, da det hurtigt kan gå galt, hvis du høvler forkert eller for længe på samme område. I værste fald laver du uoprettelige skader, så hele gulvet skal skiftes, og det kan hurtigt blive en dyr affære – særligt i sammenligning med at få hjælp til afhøvlingen.

More articles