Vælg din nye parfume med omtanke
En lækker parfume, som omslutter din skikkelse med et unikt duftskær, er mindst lige så vigtig for din personlige fremtoning som dit outfit, dine accessories, din hårstil og din makeup. Din duft er med til at definere og komplettere dit individuelle udtryk – og derfor er det væsentligt, at du udvælger din parfume med omhu og omtanke.
Du bør bruge mindst lige så lang tid på at udsøge dig den helt rette duft, som du bruger på at vælge garderobe. Dertil kommer at det oven i købet er en endnu mere kompleks affære. Et stykke tøj er nemt at gennemskue – what you see is what you get. En parfume vil aldrig dufte på samme måde på to forskellige mennesker. Og du kan aldrig regne med duftprøver i blade og magasiner, eller på det lille stykke pap, du typisk får udleveret i dit lokale parfumeri eller stormagasin.
Parfume skal testes direkte på huden
Når du står for at skulle udskifte din parfume, bør du således sætte tid af til formålet. Du skal aldrig teste mere end én parfume ad gangen – og dette skal foregå direkte på den bare hud. Først skal du finde ud af hvilken type duft, du bedst kan lide – er du mest til de lette, florale parfumer, som dufter af blomster eller solbeskinnede sommer enge, er du til de krydrede og eksotiske, eller måske til de tungere og mere sensuelle dufte?
Herefter bestemmer du et lille udvalg, og planlægger dit test forløb. Parfumen påføres huden, og får lov at sidde der i et par timer, hvorved den i samspil med din krops egen kemi udvikler sin endelige duft. Først her efter kan du beslutte, om parfumen passer til dig – eventuelt med hjælp fra en veninde eller din kæreste. Og så kan du med fordel bestille parfumen online hos sephora.dk